Log ind

Glemt adgangskode

Brugeren blev ikke fundet. Kontroller din email adresse.

Du har modtaget en email med oplysninger omkring hvordan du nulstiller koden.

Skift debitor

Vælg indstilling

DK Online præsenterer bedste resultat til dato

Den fynske virksomhed DK Online fortsætter væksten og leverer det bedste årsregnskab siden virksomhedens begyndelse i 2006. Årsregnskab for 2014 viser et overskud på mere end 10 millioner kroner, og er hovedsageligt effekten af, at DK Online tidligt så fordelagtige muligheder i markedet.

Der er grund til at smile hos den fynske virksomhed DK Online. I 2014 blev virksomheden for tredje år i træk kåret til Gazelle virksomhed af Børsen, og nu præsenterer Odense-virksomheden et årsregnskab med et overskud på 10,5 millioner kroner. 

- Det er et meget tilfredsstillende resultat, som jeg er utrolig stolt over at kunne præsentere. Vi har formået at holde fast i vores kerneværdier om at være tæt på kunderne og levere den bedste service, samtidig med at vi har øget væksten, siger direktør Bjørn Smidt. 

Den positive udvikling skyldes primært, at DK Online allerede i 2012 så en mulighed i markedet i forbindelse med udskiftning af en række terminaltyper. Virksomheden lagde en ambitiøs strategiplan for perioden 2012 -2014, som bl.a. betød en øget investering i salg og marketing. Strategiplanen er siden omsat, og de store investeringer har båret frugt. 

 

Et stort skulderklap 

DK Online udvikler, sælger og servicerer betalingsløsninger til dankort og beskæftiger i dag ca. 35 ansatte - og de ansatte har stor andel i den positive udvikling.

- Vi har de seneste år fordoblet antallet af kunder, og har desuden rekrutteret dygtige medarbejdere, som har været med til at løfte den øgede arbejdsbyrde, siger Bjørn Smidt og fortsætter:

- Overskuddet er et stort skulderklap til vores dygtige medarbejdere, som alle har været en meget vigtig del i eksekveringen af vores strategiplan. Årets resultat er samtidig resultatet af en veludført strategi, og det tillader vi os at være stolte over.

 

Forventninger til fremtiden 

Med udgangspunkt i et tilfredsstillende årsresultat står DK Online således godt rustet til at fortsætte den positive udvikling i de kommende år, og ifølge direktør Bjørn Smidt er der pæne forventninger til den fynske iværksættervirksomheds fremtid:

- Vi har haft et rigtigt godt 2014, men vi ser endnu mere frem til 2015, som på mange måder bliver et spændende år for os samt vores kunder og samarbejdspartnere, siger direktøren.

 

Fakta

  • CVR. Nr.: 29613923
  • Direktion: Adm. direktør Bjørn Lund Smidt
  • Bestyrelse: Formand Ole Michael Friis, Bjarne Søballe, René Søgaard Larsen
  • Ejer: Bjørn Lund Smidt og René Søgaard Larsen
  • Internet: www.dkonline.nu
  • DK Online blev grundlagt i 2006 af Bjørn Smidt.
  • Virksomheden udvikler, sælger og servicerer betalingsløsninger til det danske marked.
  • DK Online blev i 2014 kåret som Gazelle virksomhed for tredje år i træk.
nyhed.jpg

Alle priser er angivet ekskl. moms, fragt og evt. licenser